Udgivelser
SOFIE KRAGH-MÜLLER (f. 3.juli 1974 i Kalundborg).
Forfatter, tvær-æstetiske eksperimenter.



ROMANER:
Uskyldens Kronologi. Roman, Jensen&Dalgaard, 2025.
- Poesi, humor, blodigt alvor og charme i højt gear. Hurra! – Peter Adolphsen.
- (…) for læsere af eksperimenterende litteratur venter der en dragende og fantasifuld læseoplevelse – Lektørudtalelse.
- Det er skørt og fantastisk på én og samme tid. Humor og tonsvis af charme i en hvirvelvind af surrealisme.”- Bogbanden.
I et hus i den sidste gade ligger det sidste menneske, Pumsel Swiidt, udmattet efter flere hundrede år som soldat, erobrer og eventyrer. Dommedag er nær, alligevel forelsker han sig brændende i Maga med den gule paraply, en romanfigur som måske findes. Og så flytter verdensskaberen – i skikkelse af en sarkastisk hare – ind for at fortælle Swiidts og vores allesammens historie.
Tiden er ophævet – dagen rummer alle fire årstider – men måske kan det menneske, der lærer at sørge, nå at genoprette alt? De har, kære læser, med garanti aldrig læst noget som denne undergangscabaret af en roman – god fornøjelse!
Hvordan man slipper væk. Roman, Jensen&Dalgaard, 2016
- Anbefales! – Bogblogger.dk
1.En udviklingsroman uden udvikling.
2. En road-movie uden bevæglse.
3. Et ønske uden håb.
4. En kærlighedshistorie uden kærlighed.
5. En drøm uden indhold.
6. En roman fuld af sukkerroer, vaniljekranse og dødelige liljekonvaller.
Profetens datter. Roman, Tiderne Skifter, 2013
- … en virkningsfuld, skær og anderledes skildring af det årti, der var så fyldt med drømme og fortabelse – Liselotte Wiemer, Kr. Dagblad.
- ★★★★ Politiken.